New Neighbor ligger på tærsklen til Institut for (x) og var Arkitektskolen Aarhus’ fysiske tilstedeværelse under opførelsen af den nye arkitektskole. Efter skolens indvielse i 2020, skulle bygningen efterfølgende fungere som materialebank, inkubator for dimittender og faciliteter for studenterorganisationer.
Huset er opført med et framework af skurvognselementer på en stålkonstruktion mellem fire high cube shippingcontainere, hvilket skaber et stort, aflukket udendørs areal mellem containerne, mens det giver masser af sammenhængende gulvplads ovenover.
Den islandske kunstnerduo Krot & Krass har opført et grafisk værk på New Neighbor, der fortolker det gamle islandske skriftsprog 'Höfðaletur'.
Bygningen er en del af konceptet 'Det levende byggepladshegn' sammen med arkitektskolens udstillingssted OnSite og Tegnestuen Fem.
Spant Studio ApS, CVR 35806822
Exners Plads 9, 8000 Aarhus C
© All rights reserved