Kontorlandskabet på den nye arkitektskole i Aarhus rummer faste arbejdspladser for teknisk og administrativt personale, ledelsen samt undervisnings- og forskningspersonale.
Den overordnede plan trækker inspiration fra Nolli-kortet med dets karakteristiske opdeling af private og fælles rumligheder. Kontorbyen er opdelt i en række mindre rumligheder for at bevare muligheden for fokuseret arbejde, men også skabe potentiale for vidensdeling og de tilfældige møder.
Reolerne i fyrretræ er bevaret fra den gamle arkitektskole. Skrivebordene, New Aarch Desk, har vi specialudviklet til skolen.
Rummet er planlagt med stænger af krydsfinér placeret inderst i bygningen, hvor der også findes møderum, printer- og garderobefaciliteter. Blandt de faste arbejdspladser er der åbne torve samt et hovedtorv med tekøkken, sofaer og et centralt mødelokale af glas. Ph.d.-studerende sidder langs facaden i krydsfinérbokse, der bryder det store lokale og skaber variation. Langs facaden er der et langt, gennemgående bord med udsigt, som er tilgængeligt for alle.
Spant Studio ApS, CVR 35806822
Exners Plads 9, 8000 Aarhus C
© All rights reserved