
Et råt rum i en eksisterende bygning og med synlige installationer er blevet omdannet til et galleri og artist-in-residence.
Stueetagens program er semioffentligt med gallerivirksomhed og skjult opbevaring til kunst, mens 1. sal er privat med kontor og artist-in-residence-funktion. Denne aktiveres via et nedklappeligt soveværelse og muligheden for at afskærme området ved at polarisere glasværnet. Dette skaber et privat rum, men lader fortsat dagslys trænge ind.
I galleriets åbningstider fremstår huset som en ren baggrund for de udstillede værker, men når lokalet omdannes til bolig, træder de varme materialer og farver frem.





